Blade

Angst

Hvad er angst?

Angst er en ubehagelig fysisk og følelsesmæssig tilstand, som vi som mennesker vil have en naturlig tilbøjelighed til at forsøge at undgå, eller flygte fra. De fleste kender dét, at angst bremser én i at gøre bestemte ting. Det kan være at gå ind i en konflikt med andre mennesker, eller det kan være at stille sig op på en talerstol og tale til en forsamling.

Symptomer på angst:

  • Kognitive symptomer på angst: Tankerne kredser om det, som angsten retter sig imod. Man kan ikke koncentrere sig. Dissociation, eller uvirkelighedsfornemmelse.
  • Fysiske symptomer: Kraftig hjertebanken, svedige håndflader, søvnproblemer, svimmelhed, spændinger, uro i kroppen og hovedpine.
  • Adfærdsmæssige symptomer: Man forsøger at undgå bestemte situationer, som fremkalder angsten. Hvis man er ængstelig i mange forskellige situationer, taler man om generaliseret angst.

Almindelig angst
En vis grad af angst og nervøsitet i forbindelse med f.eks. en eksamen er helt normalt og nærmest uundgåeligt for de fleste. Angsten får i os til at være ’på dupperne’, vi er ekstra tændte i forhold til den forestående opgave. Angst er et menneskeligt grundvilkår. Vi kan ikke undgå angsten, og det ville heller ikke være hensigtsmæssigt. Angsten er et signal fra kroppen om, at der er noget, måske en ny og ukendt situation, som vi har brug for at blive bevidste om og måske beskytte os imod.

Fobier
En del mennesker udvikler angst for meget specifikke ting.

Det kan f.eks være:

  • at færdes i offentlige transportmidler
  • man tør ikke tage elevatoren
  • man frygter offentlige toiletter på grund af en overdreven frygt for bakterier.

De nævnte former for frygt er blot nogle få eksempler på de mange former for fobier, som kan forekomme. Angsten har ført til en tvangsmæssig undgåelsesadfærd.

Tvangshandlinger
Et andet tvangsmæssigt udtryk for angst er såkaldt OCD (Obsessive Compulsive Disorder):

  • man er besat af ikke at træde på mellemrum mellem fliserne på fortovet
  • man checker 5o gange at komfuret er slukket, inden man går ud ad døren
  • man vasker hænder ustandseligt – igen for blot at nævne nogle få eksempler.

Angsten har ført til et tvangsmæssigt behov for kontrol.

Panikangst
Angst kan blive til panikangst – angst for angsten. Man får panikanfald, hvor man er bange for at dø. De fysiske symptomer bliver fortolket som tegn på livsfare, hvilket forstærker symptomerne, hvilket igen forstærker katastrofetankerne osv i en selvforstærkende spiral.

Hvad er årsagerne til angst?

Når vi bliver bange for noget, spændes muskler i kroppen, vi holder vejret, og vi forsøger at orientere os om faren. Det er en naturlig og hensigtsmæssig refleks, som sker, inden vi når at tænke, en refleks, som vi har tilfælles med dyrene, og som aktiveres i de oprindelige, grundlæggende dele af hjernen, også kaldet ’reptilhjernen’.

Hvis vi bliver udsat for overvældende oplevelser, hvor vi føler os hjælpeløse og ude af stand til at afværge faren ved at flygte eller kæmpe, tyer vi til den sidste mulighed, nemlig at ’gå død’. Dette sker også i dyreverdenen, og det er en hensigtsmæssig reaktion, som kan redde dyrets liv.

Angst som følge af omsorgssvigt i opvæksten: Når angsten bliver til lidelse
Mange mennesker har været udsat for overvældende oplevelser under deres opvækst.

Som børn er vi helt afhængige af de mennesker, som tager sig af os, og vi kan ikke vide, om en situation reelt er livstruende eller ej. Det lille barn, som bliver forladt og ikke ved, hvornår dets forældre kommer tilbage, reagerer med angst. Børn, som lever under utrygge forhold med stor uforudsigelighed, som f.eks i familier, hvor forældrene har alkoholproblemer, bliver ængstelige og udvikler et stort behov for kontrol. Børn, som omsorgssvigtes på grund af devaluering, utrygge forhold, overgreb og lignende, vil som voksne være prægede af disse oplevelser, med symptomer på angst, lavt selvværd og tendens til at blive deprimeret.

PTSD
Også voksne mennesker kan blive traumatiserede og udvikle angst. Det er f.eks det, der er sket for mange hjemvendte soldater, som har fået såkaldt Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD).

Det sker, når oplevelserne har været for overvældende. Efterreaktionerne består blandt andet i:

  • vedvarende ’flashbacks’
  • undgåelsesadfærd
  • nedtrykthed
  • angst
  • stor vagtsomhed, hvor man f.eks farer sammen ved høje lyde eller synet af et fly
  • skyldfølelser over at have overlevet
  • mareridt
  • søvnløshed

Mange med PTSD udvikler et misbrug af alkohol og stoffer.

Krise
Når mennesker kommer i en krise på grund af en afgørende ændring i livsvilkårene, som f.eks ved et tab af en nærtstående, en fyring eller en skilsmisse, kan det udløse angstreaktioner.

’Gulvtæppet er trukket væk’ under én, og ængsteligheden over at være i en helt ny og ukendt situation kan brede sig til mange af de hverdagssituationer, som man tidligere havde overskud til at håndtere. Langvarig stressbelastninger kan også være en årsag til udvikling af angstsymptomer.

Hvordan afhjælpes angst?

Medicin
Afhængig af, hvor alvorlige symptomerne på angst er, kan der være behov for medicinering med beroligende midler i en kortere periode. Disse medikamenter er stærkt vanedannende og må derfor kun bruges i begrænsede tidsrum og mængder.

Psykoterapi
Kognitiv terapi, hvor man får hjælp til at undersøge og blive bevidst om sammenhængen mellem forestillinger (’katastrofetanker’), følelser og adfærd har vist sig at være hjælpsom for mange, der lider af angst.

Min egen tilgang er integrativ, dvs, jeg kombinerer det at undersøge tanker og følelser med psykodynamisk terapi og mindfulness. Psykodynamisk betyder, at jeg arbejder med at hjælpe personen til at blive bevidst om, hvordan begivenheder i fortiden har betydning for nutiden, og at personen som voksen har andre handlemuligheder end som barn. Mindfulness betyder, at jeg arbejder med at bevidstgøre personen om de kropslige reaktioner i forbindelse med angsten og hjælpe personen til at kunne rumme og acceptere dem.

Uanset, hvilke metoder, der anvendes i psykoterapi, er relationen mellem klient og terapeut af helt afgørende betydning. Klienten skal grundlæggende føle sig tryg ved terapeuten, og der skal være en kemi, som gør det muligt at skabe en alliance.

Psykolog Vitha Weitemeyer

Din psykolog i Søborg
Buddingevej 306
2860 Søborg
60 77 38 14

Nyhedsbrev