Blade

Identitet

Personlig identitet

Den personlige identitet har at gøre med de særlige kendetegn, egenskaber, færdigheder, gennemgående adfærdsmønstre og karaktertræk -som andre i samfundet kender en på, og som man kender sig selv på.

Social identitet har noget at gøre med de valg, man foretager om uddannelse, arbejde, og den sociale status og de roller, man påtager sig på baggrund af, hvordan man ønsker, at andre skal opfatte én.

Kollektiv identitet kommer til udtryk gennem valg af tilhørsforhold til bestemte grupper i samfundet, såsom at være borger i et bestemt land, være medlem af en religiøs gruppe, en forening eller et politisk parti.

Hvorfor får man problemer med sin identitetsfølelse?

I teenageårene skal man finde ud af, hvad man vil med sit liv, man skal forsøge at definere, hvem, man er, ud fra, hvad man vil og hvad man er god til. En svækket tillid til egne følelser og fornemmelser kan gøre disse år til en meget svær tid, da man har svært ved at finde en retning, som man tør stole på.

Som voksen kan man komme i en identitetskrise, når man kommer i en livskrise, som fx når et valg af uddannelse, arbejde eller parforhold ikke længere fungerer. Kommer man ud for en traumatisk krise, hvor man fx oplever et tab af en nærtstående, et voldeligt overfald, en voldtægt eller en livstruende sygdom, vil dette også typisk udløse spørgsmålet ’hvem er jeg’?

Selve ordet identitet betyder, at noget er ’det samme som’ noget andet. Man kan ikke længere kende sig selv, som den, man troede, at man var – éns forestilling om, hvem man er, og at ’det sker ikke for mig’ er faldet fra hinanden.

Hvordan skabes en ny identitetsfølelse?

Når identitetsfølelsen, følelsen af at vide, hvem man er, og hvad man står for, vakler, eller er blevet rystet i sin grundvold på grund af en krisebegivenhed, føler man sig meget sårbar og utryg. Men netop denne situation rummer en mulighed for, med et moderne udtryk, at ’genopfinde sig selv’, eller måske at finde sig selv på et dybere niveau.

Det kan fx være, at man har levet på en opfattelse af sig selv som identisk med sit job, sin titel, sin status eller sin rolle i familien. Et tab af én eller flere af disse rammer om éns liv kan, hvis man er i stand til, og måske får hjælp til at gennemgå en sorgproces, i sidste ende være med til at bringe personen i kontakt med en dybere forståelse af sig selv: ’Jeg har mistet dette, som jeg troede, var mig. Jeg har overlevet. Altså må jeg være noget andet og mere, end det jeg troede, at jeg var.’

Helt radikalt kan man sige, at den, vi er, er et mysterium. Vi kan være i kontakt med vores væren ved at være fuldt nærværende, tilstede. Men vi kan ikke vide, hvad vi er. Vi kan dybest set ikke definere, hvem vi er. Vi kan være den, vi er.

Psykolog Vitha Weitemeyer

Din psykolog i Søborg
Buddingevej 306
2860 Søborg
60 77 38 14

Nyhedsbrev