Blade

Skilsmisse

Ifølge Danmarks Statistik ender 43 % af alle indgåede ægteskaber med skilsmisse. Sandsynligheden for, at ægtefællerne går fra hinanden, er størst i ægteskabets 4. år. Mere end halvdelen af de ægteskaber, der ender i skilsmisser, går i opløsning i løbet af de første 11 år.

Det er sjældent let at blive skilt, hvad enten man selv eller partneren har valgt det eller man er enige om at gå fra hinanden. Hvis en skilsmisse sker efter mange års samliv, betyder det et opbrud i hele ens tilværelse. Forholdet til resten af familien, vennekreds, boligforhold, ferievaner og økonomi bliver berørt.

For nogle mennesker kommer en meddelelse fra ægtefællen om, at han eller hun vil skilles, som et lyn fra en klar himmel. Man er i chok i et stykke tid, fatter det ikke, og derpå kommer man ind i en fase med et kaos af følelser, fx vrede, sorg, frygt, skyld og skam. Samtidig forsøger man at få mening og sammenhæng i det, der er sket. Man skyder måske skiftevis skylden på sig selv og på partneren.

For den partner, som har besluttet at ville skilles, vil der ofte være en blanding af sorg, lettelse og stærke selvbebrejdelser over at gøre et andet menneske ondt. Hvis man har mindreårige børn med sin partner, er det en ekstra svær proces at gå fra hinanden. Man mister familielivet sammen, og den ene part mister måske hverdagen sammen med børnene.

Reaktioner efter en skilsmisse

Hvis partneren har forladt én til fordel for en anden eller af andre grunde, hænger selvværdet ofte i laser, og samtidig er gulvtæppet blevet hevet væk under én. Man vil ofte opleve flere ting på én gang eller på skift:

  • Forvirring
  • Hektisk aktivitet og behov for hele tiden at være sammen med nogen
  • Dyb sorg
  • Ensomhedsfølelse
  • Vrede
  • Frygt for fremtiden
  • Følelsesmæssig lammelse, man kan ikke rigtig mærke noget
  • Depression
  • Identitetskrise
  • Skyld og selvbebrejdelser
  • Skam

Hvorfor bliver man skilt?

Der er rigtig mange varianter af en skilsmisse, lige fra de meget dramatiske og traumatiske og til en fredelig proces, hvor begge parter erkender, at de er vokset fra hinanden som ægtefæller, men hvor de sagtens kan holde forbindelsen med hinanden som venner.

For unge mennesker er det en stor omvæltning at få børn, og det kan komme bag på én, hvor store krav familielivet stiller. Hverdagen med bleer og børn, der skal hentes og bringes osv. og dertil uddannelsen eller karrieren, der skal passes, kan let kvæle romantikken. De barske realiteter med syge børn, besværlige svigermødre og husleje, der skal betales, kan ikke leve op til de idylliske forventninger, mange har i begyndelsen.

Sidespring

Samtidig med, at ægtefællen blegner i forhold til den person, man i sin tid forelskede sig i, sker det måske, at man møder andre charmerende mennesker på jobbet eller i forbindelse med fritidsinteresser, og så er fristelsen til et sidespring, eller en affære, nærliggende.

For nogle par er et sidespring fatalt. Partneren føler sig af gode grunde svigtet og forsmået, og hvis hun eller han har en historie med et skadet selvværd i forbindelse med svigt i barndommen, kan det være nærmest umuligt at redde forholdet.

Når sidespringet bliver til en ny begyndelse

For andre yngre ægtepar er det måske netop et sidespring, der får dem til at vågne op og blive opmærksomme på, at de er nødt til at gøre noget for at finde hinanden, og de er nødt til at gøre op med sig selv, om de fortsat ønsker et samliv, hvor de udvikler sig sammen og lærer hinanden at kende på en dybere måde.

Jeg har været ude for, at det i parterapi kom frem, at den jaloux partner, i dette tilfælde manden, selv havde haft en affære. Kvinden blev først chokeret, men efter få minutter fortog chokket sig, og hun følte lettelse. Nu stod de lige! Så i visse situationer kan det være en lettelse for den ’skyldige’ i flirt, sidespring eller affære at blive klar over, at partneren faktisk også på et tidspunkt har været sammen med en anden.

Mange års uudtalte belastninger

Hvis man vælger at gå fra sin ægtefælle efter mange års samliv, f.eks. mere end 20 år, kan det skyldes, at der har været en rollefordeling, som man dybest set har været utilfreds med, men man har aldrig fået talt med partneren om det. Der kan også have været belastende forhold som fx et alvorligt sygt barn eller et tab af et barn, som man ikke har kunnet tale om, og som har slidt forholdet ned.

Et brud efter mange år vil kunne føre begge parter ud i en identitetskrise, som i værste fald fører til fx alkoholmisbrug og depression, og i bedste fald til en personlig udvikling, hvor man opdager nye sider af sig selv.

Hvordan kommer man videre efter en skilsmisse?

Der er ofte mange juridiske og økonomiske forhold, der skal bringes på plads efter en skilsmisse.
Derudover skal man som regel igennem en sorgproces, hvor man bearbejder sine tab og med tiden får skabt sig en ny tilværelse.
Ud over hjælp fra familie, venner og evt. en indfølende terapeut kan følgende aktiviteter hjælpe den skilsmisseramte tilbage på sporet:

  • Læsning af relevant litteratur (fx Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick: Den nødvendige smerte og Colgrove, Bloomfield og McWilliams: At miste den man elsker)
  • Støttegrupper
  • Meningsfuldt arbejde
  • Hobbies og kreative fritidsinteresser
  • Kulturoplevelser
  • Motion
  • Ophold og vandring naturen
  • At anskaffe et kæledyr, en hund eller en kat

Støtte fra venner og familie er meget værdifuld, men er ikke altid nok, og ikke alle har et stærkt personligt netværk af forstående og lyttende mennesker. Derfor kan der være brug for at opsøge en terapeut, som kan hjælpe én. Terapien kan medvirke til, at man ikke alene kommer igennem skilsmissen, men at den også bliver til en psykologisk vækstproces.

I terapi kan man

 

  • få udtrykt sine tanker og følelser
  • arbejde med de begrænsende forestillinger, som påvirker én negativt
  • arbejde med at blive i stand til at rumme de mange følelser, som man gennemgår
  • få hjælp til at normalisere tanker og følelser, som man måske aldrig før har oplevet
  • finde styrken til at lære sig nye (og nødvendige) færdigheder
  • investere sin følelsesmæssige energi i nye områder af livet

Psykolog Vitha Weitemeyer

Din psykolog i Søborg
Buddingevej 306
2860 Søborg
60 77 38 14

Nyhedsbrev