Podcastsamtaler i ‘Hvorfor gik du ikke bare?’: Om bogen Når drømmen er bristet og om Sorg efter et destruktivt parforhold

Når drømmen er bristet – sorg og styrke efter et svært forhold

Er udkommet i marts 2022.

Undrer du dig over, hvorfor det kan være svært at komme ud af et parforhold, der var fyldt med nedgøring, manipulation og frygt? Og hvorfor man kan føle sorg efter forholdets afslutning? Så kan du blive klogere af at lytte til mine samtaler med Cleoh Dharma Søndergaard i hendes podcast Hvorfor gik du ikke bare?

I oktober 2022 talte vi sammen om bogen, og vi kom ind på flere af de konkrete øvelser, der er i den.

Lyt med her.

I 2021 havde vi dybtgående samtale om den komplekse sorg efter et nedbrydende parforhold. Hvorfor føler man overhovedet sorg efter at være kommet ud af et dårligt forhold? Hvad er baggrunden for alle de andre følelser, man har – skyld, angst osv. Og ikke mindst hvilken vækst og udvikling er der mulighed for, når man tackler parforholdets udfordringer og til sidst kommer fri af det?

Samtalen falder i to dele.

Hør podcasten, del 1 her

Hør podcasten, del 2 her

Bagsidetekst til Når drømmen er bristet:

Derfor gik du ikke bare

Din partner nedgjorde dig. Du følte dig utryg. Men nogle gange følte du dig også elsket.

Når du taler med andre om dit usunde parforhold, bliver du måske mødt med spørgsmålet: ”Jamen, hvorfor gik du så ikke bare?”

Det får dig til at slå dig selv oveni hovedet ved tanken om, at du har fundet dig i så meget.

Mennesker, der ikke selv har været udsat for psykisk vold, det vil sige en alvorlig grad af nedgøring, manipulation og frygt, har ingen anelse om, hvorfor det kan være så svært at vriste sig fri.

Du tænker måske, at du burde være glad, fordi du har truffet en beslutning om, hvad der er bedst for dig. Men du er ikke glad. Du er ked af det. Du føler dig tom, og du savner det gode ved forholdet.

Din drøm er bristet.

Du er i tvivl om, hvem du er uden din partner. Hvad dine livsværdier er. Du har mistet kontakten til din kreativitet, dine særlige evner og din personlighed. Du har glemt, hvad der gør dig glad og synes ikke længere, at du duer til noget.

Denne bog giver dig indsigt i, hvad det er, der har holdt dig fast i det skadelige mønster, og du får hjælp til at finde tilbage til dig selv og glæden ved livet.

Similar Posts