Blade

Priser

Bemærk: På grund af den nuværende situation kan du ikke møde op i min praksis. Derfor åbner jeg nu for følgende muligheder:

  1. Videokonsultation
  2. Telefonkonsultation
  3. Skriftlig online-terapi

De tre ovenstående muligheder betyder, at du kan få hjælp, uanset hvor du bor.

Vi kan desuden mødes udendørs i Nordsjælland til en walk&talk-samtale.

Psykologisk telefonkonsultation

Vi kan tage en telefonkonsultation, hvis du foretrækker det, for eksempel hvis du ikke har den internetforbindelse, der er brug for til videokonsultation, eller hvis du bare har det bedre med at tale i telefon fremfor at være på skærmen imens.

Psykologisk videokonsultation

Jeg sender jeg dig et link til et sikkert online samtalerum. Alt, du skal bruge, er en computer og et roligt rum.

Jeg har brugt videokonsultation før, når klienten af geografiske eller andre grunde ikke har kunnet møde op.

En videosamtale er selvfølgelig noget andet end at sidde fysisk sammen, og der er nogle af mine arbejdsmetoder, som kræver, at vi er i det samme rum. Dem må vi undvære. Men ud over det, så har forskning vist, at effekten af videosamtaler er stort set den samme som ved fysiske møder.

Video- eller telefonkonsultationer er derfor slet ikke så tosset, som det måske lige lyder. Og så er der adskillige fordele ved det:

1. Du kan få konsultationer, uanset, hvor du bor.

2. Mine tider er mere fleksible, så du fx kan få en tid i weekenden eller efter endt arbejdstid.

3. Du sparer transporten, både i tid og penge.

4. Du kan blive hjemme i dine egne rammer.

Skriftlig online-psykologkonsultation

Du kan kontakte mig med en helt kort beskrivelse af din situation, og jeg vil vurdere, om jeg er den rette til at rådgive dig – se mine fokusområder nedenfor. Hvis jeg kan hjælpe dig skriftligt, beder jeg dig sende mig en mail, som jeg vil besvare inden for en uge.

Psykologisk walk&talk-konsultation

Vi aftaler tid og sted for en gåtur i naturen uden for bymæssig bebyggelse. Det kan være mark, eng eller skov. Der findes et hav af forskningsmæssigt belæg for de afstressende, gavnlige ved ophold i naturen. Desuden byder naturen på mange kreative muligheder for terapeutiske metoder, fordi naturen er fuld af symboler. For eksempel årstidernes gang, et stort, gammelt egetræ, dyrene, fuglene, og sådan kan man blive ved.

Jeg har erfaring fra adskillige kurser og vandreture med fordybelse i naturen.

Vi kan mødes et aftalt sted, eller jeg kan komme til dig, hvis du bor nær uforstyrret natur. Det koster ikke ekstra for dig.

Prisen er uændret.

Bemærk: Ingen lægehenvisning

Du kan ikke bruge en lægehenvisning og få tilskud, da jeg ikke har overenskomst med den offentlige sygesikring.

Betaling:

Betaling sker enten kontant eller via mobile pay 98799. Du får en kvittering.

Har du bevilling fra Danica Pension, PenSam eller Skandia skal du blot sende bevillingen, så skal du ikke selv lægge ud, medmindre der er en egenbetaling.

Priser:

Individuel terapi:

1200 kr pr session á 75 minutter.

Studenterrabat på individuel terapi:

For studerende er der 300 kr rabat på individuel terapi, dvs. det koster 900 kr pr session.

Parterapi:

2000 kr pr session á 2 timer.

Familiekonsultation med forældre og unge fra 15 år:

2000 kr pr session á 1½ time. 

Sygeforsikringen Danmark

Jeg er tilknyttet Sygeforsikringen Danmark. Det betyder, at hvis du er medlem af ‘Danmark’ og er

  • under 18 år
  • 38 år eller derover og har en lægeattest på let til moderat depression

kan du få 300 kr i tilskud pr konsultation. For unge under 18 år ydes tilskuddet til maks. 8 konsultationer, for personer på 38 år eller derover til maks. 24 konsultationer inden for 12 mdr.

Private forsikringer

Er du via din arbejdsplads tilknyttet en privat sundhedsforsikring, har du mulighed for at få op til 12 behandlinger dækket. Du skal selv aftale det med arbejdspladsen, og du skal bruge en lægeerklæring.

Afbud senest kl 12 dagen før:

Hvis du må melde afbud til en aftale, vil jeg bede dig om at gøre det i god tid, så en anden har mulighed for at få din tid. Ved afbud senere end kl. 12 dagen før eller ved udeblivelse uden afbud fuld pris.

 

Psykolog Vitha Weitemeyer

Din psykolog i Søborg & Hillerød

Søborg Torv 12, 4.

2800 Søborg

&

Frederiksgade 7, 1.

3400 Hillerød

Tlf: 66 77 38 14

Nyhedsbrev