Fortrolighed
Rammer for psykologsamtaler med hensyn til fortrolighed og personoplysninger
Tavshedspligt: Jeg har tavshedspligt i forhold til det, du fortæller under samtalerne.
Journalpligt: Det er lovpligtigt, at jeg noterer og opbevarer og oplysninger om dig, og det vi taler om.
- Hvilke oplysninger? Jeg noterer oplysninger om sociale og helbredsmæssige forhold. Formålet er at give dig en relevant behandling. Jeg kan modtage helbredsoplysninger om dig fra andre, f.eks. din sundhedsforsikring, eller læge. Jeg sender, med dit samtykke, de nødvendige oplysninger til betalere, hvis nogen (Sygeforsikring Danmark, forsikringsselskab, kommune) betaler dine samtaler helt eller delvist.
- Oplysningspligt og underretningspligt. Hvis der er alvorlig risiko for, at du eller andre kommer til skade, har jeg oplysningspligt – for at forebygge skaden. Hvis jeg er alvorligt bekymret for et barns trivsel og udvikling, har jeg pligt til at underrette kommunen.
- Hvor længe opbevares oplysningerne? Jeg har pligt til at opbevare dine helbredsmæssige og andre følsomme oplysninger sikkert og fortroligt. Jeg gemmer notaterne i 5 år. Din journal bliver tilintetgjort 5 år efter sidst, du har været her. I særlige tilfælde kan journalen opbevares længere. Regnskaber opbevares ligeledes i 5 år. Min revisor skriver under på en databehandleraftale om at behandle alle personlige data fortroligt.
- Dine rettigheder vedrørende oplysningerne
Du har ret til at få at vide, hvad der står i din journal. Du kan til enhver tid bede om en kopi. Man må ikke slette i journalen, men vi kan tilføje rettelser, hvis der er fejl. - Klage
Hvis du er utilfreds med, hvordan jeg håndterer dine oplysninger, så sig det til mig, så finder vi en løsning. Hvis du stadig er utilfreds, kan du klage til Datatilsynet.
LOVE OG REGLER (maj 2018):
Om journaler:
Psykologlovens §14 samt bekendtgørelse om behandling af personoplysninger nr 567 af 19. maj 2017 om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser.
Om behandling af personoplysninger:
EU´s Persondataforordning, artikel 6 og 7.
Om pligt til at underrette om fare:
Sundhedsloven kapitel 9, paragraf 41-48.
Om underretningspligt, når det gælder børns trivsel:
Serviceloven paragraf 154.
Lovgivning opdateres løbende, og der kan ske ændringer. Anden relevant lovgivning kan gælde ud over ovennævnte.
Hvis du vil klage over min behandling af dine oplysninger:
Kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk
DATAANSVARLIG:
Vitha Weitemeyer
autoriseret psykolog
cvr nr 32734766
Gilleleje Hovedgade 19
3250 Gilleleje
+45 60773814