Mindfulness

er kommet over os som en bølge. Det har vundet indpas i behandlerverdenen og i virksomhederne og i verden som helhed. Hvorfor mon?

Nogen har sagt: Der er ikke noget, der er så kraftfuldt, som en idé, hvis tid er moden.

Tiden er i høj grad moden til det, som mindfulness handler om, nemlig at kunne være til stede i nuet med accept af det, der er. Markedet bugner med bøger om nuet, ikke mindst Eckhart Tolles bog Nuets Kraft. Denne bog har vundet en enorm udbredelse over hele kloden.

Vi har brug for at finde tilbage til os selv og nuet, og mindfulness og Nu’ets kraft hjælper os på vej.

Hvor stammer mindfulness fra?

Amerikaneren Jon Kabat Zinn er ophavsmand til mindfulness. Han og mange andre har forsket i effekterne af mindfulness på en række specifikke problemstillinger, såsom stress, psoriasis og alkoholafhængighed, for blot at nævne nogle få. I løbet af de seneste årtier har denne forskning været med til at åbne dørene for mindfulness i behandlingsverdenen. Men mindfulness er i virkeligheden årtusinder gammel vin på nye flasker. Metoden bygger på især buddhisternes ældgamle viden og erfaring, og det er først og fremmest i buddhismen, Kabat Zinn har hentet sin inspiration.

Mindfulness er hverken sekterisk eller dogmatisk. Definitionen er enkel: At være bevidst her og nu, med vilje, og med accept.

Hvad er formålet med mindfulness?

Hvorfor er der brug for at lære at være i nu´et og at være accepterende og rummelige over for vores livssituation? Det er der, fordi rigtig mange mennesker bliver hårdt pressede af store krav og forventninger. Forventninger om målrettethed, udadvendthed og resultatorientering. Fokus har været på præstation.

Men mennesket er ikke en maskine, som bare skal optimeres. Mennesker, der udsættes for et vedvarende pres om at præstere uden at opleve mening eller føle nogen glæde ved det, de gør, ender med at brænde ud og blive stressede, angste og deprimerede. Og så kan de netop ikke præstere.

Mindfulness handler om at stoppe op og bare være bevidst om, hvad vi sanser, føler, mærker og undgå at lade os fange ind af selvkritiske tanker og bekymringstanker. Så vender roen, glæden og selvværdet tilbage. Vi bliver igen vores eget centrum, med en tro på, at vi som individ har en helt særlig værdi og en helt særlig plads i helheden.

Hvordan udøves mindfulness?

Mindfulness er simpelt og enkelt. Og det er paradoksalt nok det, der gør det svært for de fleste mennesker i vores kultur. Vi er så indstillede på præstation, på at vise vores dygtige ego frem, at en tilstand, hvor vi blot iagttager med fuldt nærvær er meget uvant for os.

Man kan øve sig i mindfulness ved at sidde stille og blot iagttage sit åndedræt. Man lægger mærke til de bevægelser og fornemmelser, der er i kroppen, når man trækker vejret. Intet andet. Men efter ganske kort tid – for de fleste mindre end et minut, begynder tankerne at komme, og snart har de fanget os ind, så vi glemmer alt om øvelsen med at iagttage åndedrættet.

Når dét sker, bliver vi sandsynligvis på et tidspunkt opmærksomme på, at vi har siddet og tænkt på det møde, vi skal til i morgen eller de papirer, vi skal have fundet frem eller noget helt andet. Øvelsen er nu at lade være med at kritisere sig selv – det er bare endnu flere tanker – men blot bemærke, at man har været optaget af tanker. Så vender man igen tilbage til at fokusere på åndedrættet og kroppen. Igen og igen bruger man åndedrættet som anker for opmærksomheden.

Mindfulness i terapi

Når man er i en svær eller udfordrende livssituation og derfor har valgt at gå i terapi, kan mindfulness være en stor hjælp til at finde ro og komme i kontakt med, hvad det virkelig handler om. I mit arbejde som psykolog bruger jeg mindfulness som en måde at hjælpe min klient til at kunne rumme sine følelser. På baggrund af den styrke, ro og centrering, der opnås, kan klienten bedre tage sine valg for fremtiden.