Krise og udvikling
Ordet ‘krise’ kommer af det græske ord ‘krisis’, som betyder: Afgørende vending – pludselig forandring – skæbnesvanger forstyrrelse.
Hvad er en psykisk krise?
En psykisk krise er den tilstand, et menneske kommer i, når han eller hun befinder sig i en livssituation, hvor markante dele af det ydre og indre liv må omstruktureres.
En krise er kendetegnet ved:
- En udløsende, belastende hændelse, der opleves som tab eller trussel om tab
- At hændelsen kommer uventet
- En oplevelse af smerte
- En oplevelse af ikke at have kontrol over situationen
- At der sker brud på den daglige rutine
- At der opstår usikkerhed om fremtiden
Typiske krisereaktioner:
- Angst
- Forvirring
- Søvnforstyrrelser
- Appetitløshed
- Tilbagevenden til ’gamle’ reaktionsmønstre
- Manglende koncentration
- Vrede
- Sorg
- Depression
Hvorfor kommer man i krise?
Den psykiske krise indtræffer typisk, når en person står over for en belastning, der ikke umiddelbart er nogen løsning på, og hvor tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige. Det kan være et tab af en nærtstående, en skilsmisse, en ulykke eller en fyring, som vender op og ned på tilværelsen. ’Gulvtæppet er revet væk’ under én, og i en periode er man meget sårbar, fordi man ikke har en sikker følelse af sin retning i tilværelsen.
Hvem kommer i krise?
Det kommer ikke an på, hvad der sker, men hvem, det sker for, og på hvilket tidspunkt i personens liv. Dog er der nogle begivenheder, som vil være krisefremkaldende for stort set alle, som fx at opleve en katastrofe eller blive udsat for et voldeligt overfald. Men nogle mennesker har, på grund af personlighed og forhistorie, en større sårbarhed over for det at komme i krise end andre, ligesom det afhænger af, hvordan det personlige netværk ser ud og af personens ressourcer i øvrigt på det tidspunkt, hvor begivenheden finder sted.
Hvordan kommer man igennem en krise?
Et kriseforløb beskrives ofte som 4 faser, man skal igennem:
- Chokfasen
- Reaktionsfasen
- Bearbejdningsfasen
- Nyorienteringsfasen
Når der er tale om en sorg-krise, bruger forfatterne Nini Leick og Marianne Davidsen-Nielsen en imidlertid en anden model, idet de taler om 4 sorg-opgaver, der skal løses:
- Erkende tabet
- Gennemleve sorgens følelser
- Tilegne sig nye færdigheder
- Reinvestere følelsesmæssig energi
De fire opgaver bliver ikke læst én ad gangen, men den sørgende går ud og ind af de forskellige opgaver. Ifølge det, der kaldes to-spors-modellen for sorg, veksler den sørgende imellem to spor. Det ene spor er det spor, hvor tabet er i fokus, svarende til opgave 1, at erkende tabet/tabene og 2, at gennemleve sorgens mange forskellige følelser. Det andet spor er et spor, hvor det er opgave 4 og 5, altså hvor den sørgende er begyndt at rette sig imod livet og fremtiden, der er i fokus. De to spor kaldes og også sorgens rum og livets rum.
For mange mennesker i krise er det hjælpsomt at opsøge professionel hjælp. Ingen kan gennemleve krisen for en, men der er mulighed for at få støtte og i bedste fald gøre krisen til en personlig vækstproces.
Krisen som vækstmulighed
Det kineske tegn for krise er sammensat af tegnet for ‘fare’ og tegnet for ‘mulighed’. Der er en risiko for at en krise-begivenhed sætter varige spor i form af et nedsat funktionsniveau. Men der er også en chance for, at krisen transformerer, så det, personen lærer af krisen betyder, at han eller hun kommer både stærkere og klogere igennem den.