Stress

er en tilstand, som viser sig som en kombination af kognitive (tankemæssige), fysiske og følelsesmæssige symptomer.

Man skelner typisk mellem to slags stress:

Den sunde stress – nogle af symptomerne forekommer, som f.eks. uroen i kroppen – ’sommerfugle i maven’ – og søvnløsheden, opstår i forbindelse med en eksamen, en jobsamtale, eller en anden vigtig præstation. Man er oppe i højt gear, adrenalinen kører. Når præstationen er overstået, kan man slappe af og falde ned igen.
Den usunde stress – alle, eller de fleste af de nævnte symptomer, optræder igennem længere tid end blot et par dage. Tilstanden er ledsaget af en vedvarende angst, sommetider depression, sommetider begge dele.

Hvad er symptomerne på stress?

Nogle af de mest almindelige symptomer er:

Kognitive symptomer – bekymringer, ’hjernen kører i overgear’ koncentrationsbesvær, hukommelsesvanskeligheder
Fysiske symptomer – søvnforstyrrelser, svimmelhed, træthed, uro i kroppen, spændinger og hovedpine
Følelsesmæssige symptomer – angst og nervøsitet, tristhed, let til tårer, vrede (’kort lunte’), manglende engagement

Langt de fleste mennesker vil kunne genkende de ovenstående symptomer, som er naturlige og normale reaktioner på belastende livssituationer.

Hvad er årsagerne til stress?

Stress opstår, når noget er for meget. Når der er noget, som man ikke får sagt fra over for i tide. Eller når man, måske drevet af store ambitioner og stort engagement, ’overhører’ sine egne signaler om behov for hvile osv.

Stress udvikler sig over tid som følge af længerevarende belastninger:

Man har ignoreret kroppens signaler i en længere periode
Uregelmæssig søvn kombineret med mangel på sund mad og motion
Nogle har svært ved at markere deres grænser og sige fra, og får derved en overbebyrdet hverdag
Forsømmelse af frirummet og fritiden, og intet fokus på at koble af og være afslappet
Dårligt arbejdsmiljø eller livskrise som skilsmisse kan være udløseren til stress

Rammer stress alle? Og hvordan?

Mennesker har forskellig stresstærskel, derfor er stress også meget individuelt. Nogle mennesker har behov for en rolig og struktureret hverdag, andre holder af nye udfordringer og kan bedre ’tonse derudaf’ med masser af bolde i luften og afbrydelser.

En del mennesker har svært ved at markere deres grænser eller overhovedet mærke deres eget behov. Dette skyldes psykologiske overlevelsesstrategier fra fortiden, hvor man allerede i opvæksten har været nødt til at ignorere sine egne signaler.

For nogle knækker filmen, når der opstår en krise i deres privatliv, for andre sker det pludseligt efter måske en årrække med stor arbejdsbelastning. Nogle mennesker har tværtimod arbejdet 24/7 i en længere periode med noget, som de syntes var sjovt og spændende, men de har været gode til at ignorere kroppens behov for pauser, regelmæssig søvn, sund kost og motion. Pludselig lukker nervesystemet ned, og de kan ikke længere fungere. De er blevet udbrændte.

Udbrændthed – hvad er det?

Udbrændthed er det, man i daglig tale kalder ’at gå ned med stress’. Forbindelsen til de højere hjernefunktioner går så at sige ’i udu’. Man taler om at mentaliseringsevnen er blevet hæmmet eller helt blokeret. Man kan ikke længere bruge sin sunde fornuft til at vurdere en situation og berolige sig selv, man har mistet overblikket. De mere ’primitive’ reaktioner tager over, kroppen reagerer med et vedvarende alarmberedskab. De to mest almindelige udbrændtheds-symptomer er angst og depression.

Det er ikke kun for mange opgaver og for lidt indflydelse på en arbejdsplads, der kan udløse stress. Mange arbejdsløse får stress på grund af deres uafklarede situation og følelsen af at være magtesløs og samtidig være udsat for høje krav til at være aktivt jobsøgende osv.

Hvordan kommer man ’op igen’, når man er stressramt?

Tommelfingerreglen er, at jo længere tid, stressbelastningen har varet, jo længere tid har man brug for til at restituere sig.

Hold ferie. Få koblet fra og nyd dig selv. Ro og hvile er vigtigt, hvis du er ramt af stress.
Sygemelding fra arbejdet. Hvis du har været stresset i en længere periode kan det være nødvendigt med en sygemelding fra dit arbejde.
Stress-coaching. Denne coaching hjælper dig med at håndtere din situation og hverdagens udfordringer på en konstruktiv måde.
Søg hjælp. Det er vigtigt at tale om stress. Snak med din chef, en coach og dine nærmeste om din situation, så kan de bedre forstå din reaktionsmønster og du slipper for at føle dårlig samvittighed.

Hvad kan jeg selv gøre?

Træk stikket ud! Kroppen og hjernen behøver hvile og restitution. Hvis en stresstilstand bliver taget alvorligt og behandlet i tide, kan man undgå at blive udbrændt. Er der først sket et egentligt funktionsnedbrud (udbrændthed), tager helingen meget længere tid
Integrativ terapi, hvor du arbejder dine tankemæssige vaneforestillinger og med dine følelsesreaktioner
Mindfulness: Træning i evnen til at være tilstede med tanker, følelser og kropslige fornemmelser uden at reagere på dem og uden at fortrænge dem
Moderat (!) motion. Motion er stressforebyggende og har en gavnlig indflydelse på kroppen.
Ophold i naturen. Videnskabelige undersøgelser har vist, at naturen har en gunstig effekt på stressramte personer. Den rolige, friske natur reducerer stress og fremmer positive sindstilstande.