Vold i parforhold

Vold i parforhold er et tabubelagt og skamfuldt emne, og derfor er det vanskeligt at undersøge, hvor udbredt, det er. Statens Institut for Folkesundhed anslår i en rapport fra 2008, at omkring 28.000 danske kvinder årligt udsættes for fysisk vold af deres partner. Mænd udsættes også for partnervold. Rapporten siger omkring 8.000 om året. Heraf er størstedelen ifølge rapporten begået af mandlige partnere i homoseksuelle forhold, og kun en lille andel af kvinder.

Typer af partnervold

Fysisk vold i et parforhold er nok mere almindelig, end mange aner. Den forekommer også i tilsyneladende ’pæne’ hjem, mellem partnere, som er veludannede, velstillede og tilsyneladende velfungerende. I hjem, hvor der forekommer vold, har den ene eller begge partnere ofte et overforbrug af alkohol.

Foruden fysisk vold kan volden antage andre, mere ’skjulte’ former:

• Psykisk vold: Nedgøring og ’mobning’ af partneren. Systematiske forsøg på at gøre partneren usikker ved ydmygende, truende, chokerende og afvisende adfærd.
• Økonomisk vold: Partneren umyndiggøres økonomisk, fx ved at blive nægtet adgang til bankkonti, eller partneren udnyttes økonomisk.
• Materiel vold: Ødelæggelse eller fjernelse af ting, der betyder noget for partneren.

Hvordan er et voldeligt parforhold?

Et voldeligt forhold begynder ofte meget intenst og passioneret.

Kvinden falder for den måde, hun føler sig tilbedt på. Nede under den intense forelskelse lurer imidlertid depressive tendenser og angst for at blive forladt hos begge parter. Manden vil gøre alt for at undgå at blive afvist og undgå at blive ’den lille’.

Når han først har fået kvinden til at føle sig som den mest vidunderlige kvinde, han nogensinde har mødt, og når hun først har overgivet sig helt og holdent til ham, så skifter han personlighed, fra Dr. Jekyll til mr. Hyde. Han begynder at blive kritisk, uberegnelig og kontrollerende.

Forholdet svinger mellem himmel og helvede, og der er ikke noget almindelig, stabil ’leverpostejs’ hverdag ind imellem udsvingene.

Kontrol og jalousi

Han begynder at holde øje med hende og vogte over enhver af hendes handlinger.

Han vil vide, hvem hun taler i telefon med, hvor længe, og om hvad. Han tjekker hendes busbilletter, hendes kalender, hendes breve og mails. Han begynder at afstraffe hende, hvis han blot mistænker, at hun har talt med en anden mand. Han jorder hende og nedgør hende verbalt for at få hende til at føle sig så ussel, at hun tror, at ingen anden mand vil have hende.

I begyndelsen er hun måske smigret over hans jalousi – hun føler sig som noget særligt. Derfor tilgiver hun ham.

Grænserne flyttes

Lidt efter lidt flytter hun sin grænse for, hvad hun kan acceptere, for til sidst at leve for de stunder, hvor han siger et kærligt ord eller stryger hende over håret.

Hendes selvværd nedbrydes mere og mere, og hun påtager sig i højere og højere grad skylden for problemerne i forholdet. Hun får mere og mere svært ved at skelne imellem den verbale og fysiske undertrykkelse på den ene side og virkeligheden på den anden. Derfor affinder hun sig med mandens afstraffelse.

Manden mister mere og mere respekt for hende. Han overfører sin manglende selvrespekt på hende. En voldsspiral er begyndt at udvikle sig.

Den psykologiske baggrund for volden

Ubevidst har kvinden prøvet at få en kærlighed og en tryghed, som hun aldrig har haft.

Hun har gennem sit forhold til denne mand søgt at virkeliggøre sin drøm om at kunne forvandle et andet menneske ved at øse af sin kærlighed og sin omsorg. Hun har intuitivt fornemmet en usikkerhed og angst for at blive forladt, som matchede hendes egen angst og usikkerhed. Ubevidst var de to bange børn, der søgte en forælder i hinanden.

Måske har hun ubevidst søgt en partner, hvis intellektuelle evner og uddannelsesniveau lå under sit eget, så hun let kunne få hans beundring og anerkendelse og føle sig betydningsfuld.

Magtkampe i “normale” parforhold

Alle børn er i en eller anden grad blevet følelsesmæssigt frustrerede.

De umødte behov lever videre i voksne parforhold, og derfor er der magtkampe alle forhold. Nærheden i et forhold vækker en gammel smerte og en gammel længsel efter den altopfyldende og ubetingede kærlighed, som man ikke fik fra sine forældre. Ikke fordi de var onde, men fordi de ikke var i stand til at give mere, end de gav. Partnerne i parforholdet projicerer ubevidst deres behov for forældrenes ubetingede kærlighed over på hinanden.

Farlige magtkampe

Men magtkampen mellem to voksne, der begge har været misbrugte, svigtede, forladte børn, bliver særligt indædt, og den kan blive farlig, især hvis den voldelige partner har et misbrug.

Hvordan kan man få hjælp?

Hvis du som kvinde er i en situation, hvor du selv og dine børn er bange for din partner, fordi han har slået dig/jer, er du nødt til at erkende, at uanset, hvor meget du måske stadig holder af hans gode sider, så er der stor risiko for, at han slår igen.

Hvis du har et akut behov for beskyttelse, kan du opsøge et kvindekrisecenter. På krisecentrenes hjemmeside www.lokk.dk kan du læse om vold i parforhold, og du kan se, hvor det nærmeste krisecenter er.

Mødrehjælpen har tilbud til voldsramte kvinder og deres børn.

Der findes også tilbud til den voldelige mand, som ønsker at få hjælp til at finde ud af, hvorfor han slår, og hvordan han kan lære mere hensigtsmæssige måder at reagere på. Projektet ’Dialog mod vold’ er et sådant tilbud.

Terapi for voldsramte

Som voldsramt er man mere eller mindre traumatiseret af de begivenheder, man har oplevet. Samtidig er der megen skyld og skam forbundet med at være voldsramt.

I terapi kan man arbejde med de kropslige reaktioner på volden, og du kan arbejde med at blive bevidst om, hvilke underkastende mønstre, du ubevidst har gentaget i dit liv.

• Du får hjælp til at blive fastholdt på realiteterne, som du måske igennem lang tid har fornægtet.
• Du lærer at blive bedre til at give dig selv den omsorg og tryghed, som du har manglet, både i dit forhold og da du var barn.
• Du får hjælp til at genfinde din værdighed.